Nyhed

#Tegnhåb - TILLID

Beskrivelse

Viborg UNESCO Creative City inviterer hele Danmark og resten af verden til at tegne med i en årligt tilbagevendende tegnekampagne

Kampagnen 2022 – TegnHåb: TILLID

Giv dine elever mulighed for at deltage i en national og international tegnekampagne, hvor starten går fra Viborg Kommunes kreative miljø og med Viborg UNSESCO Creative City som afsender.

Den nationale TegnHåb-tegnekampagne 2022 lanceres 1. marts og løber måneden ud. Temaet i år er Tillid.  

Tillid er det, der sender håbet ud på eventyr… Hvordan ser tillid ud? Hvad betyder TILLID?

Forløbet kredser således om tillid. Jeres forarbejde og drøftelser i klassen giver et fælles indtryk at tillid - indtryk som bliver til udtryk, der kan rejse rundt i Danmark og verden gennem tegning.

Tillid handler om tryghed, venskab, kærlighed og følelser i relationer. Om relationer til væsener, systemer, tro, teknologi, videnskab, universet, naturen og dig selv.   

Bag kampagnen i Viborg UNESCO Creative City står: Viborg Kommune, The Animation Workshop, Kulturskolen Viborg, Visuel HF og Viborg Visuals.

 

Aktiviteter

På baggrund at jeres forberedende drøftelser, arbejde og undersøgelser, skal eleven lave en tegning eller lille animation( til en GIF), der uploades til Viborg UNESCO Creative City.

Tegneredskaber efter eget valg fx. blyant, fineliner eller tusser.

Når eleverne har lavet deres produkt, uploades det via dette LINK 
Hvis du mod forventning støder på problemer ved upload, så send gerne tengingerne til 5hh [at] viborg [dot] dk

Derved deltager I en tegnekampagne og jeres bidrag er klar til at rejse ud i verden. Følg med på de sociale medier via #tegnhåb. Eller læs mere på Unesco Viborg

Se en liste med forslag og inspiration til tegneøvelser med fokus på tillid under undervisningsmateriale. Der finder du også en vejledning til at lave en GIF-fil i stopmotion studio på skoletube.

Forberedelse

I kan samtale om tillid og lave mindmaps - brug evt. listen med forslag og inspiration til tegneøvelser under materialer.

Der kan også være forberedende feltarbejde - hvor findes tilliden?

Eller I kan se film ift. tillid som afsæt til jeres drøftelser og tegninger fx.:

Granma´s HERO - En film for alle aldre, om hvordan en bedstemor har tillid til sit barnebarns rejse ud i verden. Hun har givet ham gode værdier som tillid og åbenhed, og at det hjælper en igennem alle farer. Barnebarnet er et ungt menneske, som gerne vil ud og lave ”heltegerninger”. Men bedstemor følger med, og han genopdager sin barnelærdom.

How to train your Dragon - En landsby bliver ofte angrebet af drager, og børnene lærer, at drager er farlige monstre, der skal bekæmpes. En dreng i filmen som ikke er så voldsom som de andre, møder en såret drage, og opbygger et tillidsforhold til den, og de bliver venner og når langt sammen.

Odd Sound out - En lille fin film for de mindre børn, om at finde sit  eget tilhørssted, hvor tilliden kan vokse, og man kan være den man er..

The Reward - En actionfyldt rejse for de lidt større børn, hvor to venner drager ud i livet på skattejagt i tillid til hinanden. På rejsen får deres tillid nogle knubs.

 

Efterbehandling

Eleven fremlægger for klassen eller mindre hold:

Hvilke indtryk har jeg fået omkring tillid?

Hvor har jeg stødt på tillid?

Hvad har jeg indfanget i min tegning?

Den færdige tegning(er) sendes ind til tegnekampagnen via dette LINK

Formål

Dette er et kreativt dannelsesforløb, hvor TILLID undersøges. Eleverne kan genkende det og kan afkode signaler, opbygge bevidsthed om og udfolde tillid ser fra deres perspektiv. 

Eleven lærer at udtrykke sig visuelt og reflekterende over den givne opgave.

Eksempler fra Fælles Mål
Billedkunst - Der arbejdes med kompetenceområdet billedfremstilling, hvor eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.
Dansk - Der arbejdes med kompetenceområdet fortolkning, hvor eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

Undervisningsmateriale

Inspiration til tegneopgaver - TILLID

Vejlending til arbjede med GIF filer og små animationer i skoletube

Tilmelding

Ved spørgsmål til kampangen kontakt: 

Henrik Holmskov
Specialkonsulent, Projektleder UNESCO

5hh [at] viborg [dot] dk
Tlf: 8787 8610