Skal din klasse være en del af en global grøn tegnekampange 2023!
Viborg UNESCO Creative City har de sidste to år med TegnHåb inviteret børn og unge fra hele verden til at tegne med i en global tegnekampagne omkring hhv. corona og tillid. I samme periode har Viborg Kommune lavet Grønne Sammen - fælles om en bæredygtig fremtid – hvor vi sætter fokus på grøn omstilling og bæredygtighed og inspirerer hinanden til, hvordan vi kan være mere grønne og bæredygtige i hverdagen.
I årets globale tegnekampagne kobler vi de to initiativer sammen, så Danmark og resten af verden inviteres til at tegne med i Tegnekampagnen 2023 TegnHåb: Grønne Sammen
Her kan du giv dine elever mulighed for at deltage i en national og international tegnekampagne, hvor starten går fra Viborg Kommunes kreative miljø, Grønne Sammen og med Viborg UNSESCO Creative City som afsender.
Den nationale TegnHåb-tegnekampagne 2023 lanceres 15. april og løber frem til 1. august. Temaet i år er Grønne Sammen.
Bag kampagnen i Viborg UNESCO Creative City står: Viborg Kommune, The Animation Workshop, Kulturskolen Viborg, Visuel HF og Creative Viborg.
Ideen med kampagnen er, at børn og unge verden over inviteres til at tegne ind i den globale grønne dagsorden ud fra et håbefuldt perspektiv og med udgangspunkt i 20 tegneudfordringer (se under materialer) der også løbende præsenteres på sociale medier ved kampagnens start.
Kampagnen løber fra 15. april – 1. august 2023 og vil kulminere under Viborg Animation Festival i slutningen af september, hvor Viborg UNESCO Creative City vil lade et stort udvalg af de indkomne tegninger leve videre og udstille i media arts (animationer, projektereringer mv.), ligesom Viborgs UNESCO-partnere ude i verden allerede nu tænker ind i at udstille og vise tegningerne frem.
På baggrund at jeres forberedende drøftelser, arbejde og undersøgelser, skal eleverne således lave en tegning, collage, maleri, animation (til en GIF) analogt eller digitalt. Produktet uploades til Viborg UNESCO Creative City.
Tegneteknikker og -redskaber efter eget valg.
Når eleverne har lavet deres produkt, uploades det via dette LINK (Hvis du mod forventning støder på problemer ved upload, så send gerne tegningerne til 5hh [at] viborg [dot] dk)
Herved deltager I i tegnekampagnen, og jeres bidrag er klar til at rejse ud i verden. Følg med på de sociale medier via #tegnhåb. Eller læs mere på Unesco Viborg
I kan se en liste med forslag og inspiration til tegneøvelser med fokus på det grønne emne under undervisningsmateriale. Der finder du også en vejledning til at lave en GIF-fil i stopmotion studio på skoletube.
I kan samtale om bæredygtighed, klima og grøn omstilling, inddrage verden og lave mindmaps - brug evt. listen med forslag og inspiration til tegneøvelser under materialer.
Der kan også være forberedende feltarbejde: Hvor kan I se, at vi passer på kloden? Hvor kan vi gøre noget andet? Hvor har vi grønne vaner?
I kan her (Link til Earvox-film indsættes) se en film om kampagnen som afsæt til jeres drøftelser og tegninger, ligesom I kan finde yderligere information om kampagnen på disse hjemmesider:
Forside - Grønne Sammen (viborg.dk)
Endelig kan I følge tegnekampagnen på Viborg UNESCO Creative Citys Facebook og LinkedIn-sider, hvor I også vil kunne se masser af eksempler på de to foregående års tegnekampagner under #tegnhåb.
Eleverne kan fremlægge for klassen eller for mindre hold:
Hvilke indtryk har jeg fået?
Hvor har jeg stødt på balance/ubalance eller håb?
Hvad har jeg indfanget i min tegning?
Den færdige tegning(er) sendes ind til tegnekampagnen via dette LINK
Lav evt. en udstilling på skolen, det lokale bibliotek eller klubben.
Hvis din klasse vil mødes med en klasse der også tegner - måske fra en anden by/land, så kontakt Henrik Holmskov 5hh [at] viborg [dot] dk, så vil han hjælp med at skabe et nationalt eller internationalt møde.
Dette er et kreativt dannelsesforløb, hvor bæredygtighed, klima og grøn omstilling undersøges. Eleverne kan genkende det og kan afkode signaler, opbygge bevidsthed om og udfolde klodens balance set fra deres perspektiv.
Eleven lærer at udtrykke sig visuelt og reflekterende over den givne opgave.
Eksempler fra Fælles Mål
Billedkunst - Der arbejdes med kompetenceområdet billedfremstilling, hvor eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.
Dansk - Der arbejdes med kompetenceområdet fortolkning, hvor eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
Inspiration til tegneopgaver - Grønne Sammen
Vejledning til arbjede med GIF filer og små animationer i skoletube
Ved spørgsmål til kampangen kontakt:
5hh [at] viborg [dot] dk
Tlf: 8787 8610