Gratis

Soldaterlejren på Hald - efter 1864

Beskrivelse

Soldaterlejren på Hald, efter 1864. - et historisk værksteds besøg.

Dette forløb bookes online ved at bruge link nederst på siden.

Efter at Danmark tabte krigen i 1864, mente Kongen at de danske soldater skulle øve sig og blive en bedre dansk militærstyrke. Der blev hver sommer i 12 år, opbygget en soldaterlejr med 10.000 soldater ved Hald Ege, på Hald Hovedgårds jorde.

Havehusene, der ligger i Haven ved Hald Hovedgård, er nu indrettet som et køkken fra sidst i 1800, det bliver udgangspunktet for dagens aktivitet.

Aktiviteter

Udenfor Havehusene står sergenten med kasket og trægevær, klar til at modtage jer.

Der er ild i brændeovnskomfuret, kogekonen er i kjole og langt forklæde og er klar med ingredienser til maden, der skal laves på komfuret. 

Eleverne bliver let udklædt med kasketter og trægeværer, forklæder, sjaler og tørklæder. 

Ude skal flaget hejses, teltene op, støvlerne pudses og der skal trænes.

Inde skal der laves mad på brændeovnskomfuret, vaskes tøj og borde, strikke og sy.

Lejravisen skal læses og breve hjem fra Lejren skal skrives og meget mere.

Vi spiser sammen ved langbordene i køkkenet og tager gode snakke om tiden, krigen i 1864, tabet af Sønderjyllend og meget andet.

Forberedelse

Behandle emnet om 1864 hjemme før besøget.

læs evt. Hald Lejrene 1868-1880 haldegesamlingen.dk

læs også En god dag på naturskolen Viborg Skoler og Dagtilbud (aula.dk)

Formål

Dette forløb giver eleverne historisk bevidsthed og en forståelse for tiden efter 1864 krigen og hvordan livet var for 150 år siden. Dagen kan lægges tæt op af det emne i selv arbejder med vedr. 1864.

Historie Fælles Mål - Stormen på Dybbøl 1884

Et historisk værksted er den bedst tænkelige udeundervisningslokalitet i faget historie. Udeundervisning er undervisning, hvor man bruger verden udenfor skolen, i tæt tilknytning til indeundervisningen, så det udgør en helhed. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug sådan, at de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med historieske emner. Det giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi og socialt samvær

Sted
Naturskolen i Viborg Kommune
Ravnsbjergvej 71
8800 Viborg

Havehusene foran Hald Hovedgård

Tilmelding

tilmeldes online herunder

Tilmelding