Gratis

Oplev rockmusicalen RENT

Beskrivelse

Giv din klasse en uforglemmelig musical-oplevelse på Viborg Teater. Her opfører Kulturskolen Viborg musicalen RENT for skoleklasser 22. november klokken 11.00. 

RENT handler om at elske og leve fuldt ud, fordi hver dag kan være den sidste. Vi følger en gruppe unge kunstnere i 1990’ernes New York igennem et år. De drømmer om et liv med tag over hovedet, hvor de kan leve af deres kunst og være sammen med dem, de elsker. Men i det løsslupne bohememiljø er HIV, AIDS, stoffer og truslen om at blive sat på gaden hverdag. Det er en barsk virkelighed, som sætter de store følelser på spidsen, og derfor fungerer RENT med sine catchy rockmelodier så ufatteligt godt som musical.

RENT havde premiere på Broadway i New York i 1996, og var en af de første musicals, som havde en rollebesætning med blandede etniciteter, seksualiteter og kønsidentiteter. Musicalen har været med til at bane vejen for udviklingen i rettigheder og vilkår for homoseksuelle, transkønnede og mange andre minoriteter i den vestlige verden. Og så får den alt, hvad den kan trække af læderjakker, plateausko, mavebluser. Derfor er RENT ikke bare fantastisk underholdning, men også et stykke verdenshistorie, som nu kan opleves på Viborg Teater.

Musikken kan du finde her: https://www.youtube.com/watch?v=suuFYM1Kpx8

Forberedelse

Det er vores erfaring, at oplevelsen bliver bedst og og med meningsfuld med en smule forberedelse. Ikke mindst fordi RENT foregår over et helt år, og det kan virke lidt forvirrende, hvis man ikke er opmærksom på dette. 

Læs derfor denne opsummering af handlingen: https://kulturskolenviborg.dk/rent/laes-om-forestillingen/handlingen-i-r...

Snak kort karaktererne igennem: https://kulturskolenviborg.dk/rent/laes-om-forestillingen/rollerne-i-rent/

Og lyt til musikken: https://www.youtube.com/watch?v=suuFYM1Kpx8

Formål

Eleverne får kendskab til en af teaterverdenens mest populære genrer, nemlig musicalen, og de kommer til at kende en ikoniske rockmusical, som nyfortolkede genren i 1990'erne. 

Eleverne får samtidig et indblik i temaer som homoseksualitet, kønsidentitet, hiv/aids og stoffer, og i et af de miljøer, som har gået forrest i kampen for LGBTQ-rettigheder. 

Endelig er oplevelsen en mulighed for at blive inspireret af de unge, der står på scenen - unge, som håber at få en karriere i teaterverdenen eller bare elsker at bruge deres fritid på scenen. 

Sted
Viborg Teater
Gravene 25
8800 Viborg
Tilmelding

Send en mail med info om skole, klassetrin og antal pladser til kommunikationsmedarbejder på Kulturskolen Viborg Ida Brems Sørensen. 

Tlf.nr. 87873663
Tilmeldingsfrist
04.11.2019