Gratis

Litteratur bingo 3. - 4. kl

Beskrivelse

Kender I de kendte figurer fra børnelitteraturen? Hvad bliver drengen Ivan Olsen kaldt? Hvad er det Harry Potter har i panden? – og vil du gerne lære nye fortællinger at kende?

Med LitteraturBingo inviterer vi til en hyggelig time med fart over feltet, hvor vi leger litteraturkendskabet ind i eleverne med en booktalk i bingoformat. Vi spiller bingo, hjælper hinanden med svarene og samtid får styrker vi kendskabet til forskellig litteratur. Vi hiver de gamle klassikere frem, men giver også bud på nye spændende bøger til børn på vej ud i litteraturens verden.

Aktiviteter

Dette tilbud er online via TEAMS - men kan også afholdes på Børnebiblioteket i Viborg - eller det lokale bibliotek. 

Børnekulturformidleren fra Viborg Bibliotekerne byder velkommen og beder læreren om at dele bingopladerne ud til børnene. 

Der spilles nu bingo på vanlig vis. Dog er tallene på bingopladerne byttet ud med titler på bøger eller sætninger/fakta fra fortællinger. Der skal arbejdes sammen i klassen om at finde de rigtige svar på de spørgsmål, som børnekulturformidleren stiller - og derefter er der nogle, der er så heldige at have svarene på deres plade. Det hele krydres med at børnekulturformidleren fortæller om enkelte titler undervejs. 

Der tages udgangspunkt i både klassisk litteratur til børn (fx. Astrid Lingrens bøger og Ole Lund Kirkegaards bøger) - men der bringes også nyere bøger på banen, som kan være med til at inspirere eleverne til læsning efterfølgende, samt øge deres kendskab til forskelligt litteratur(bøger, blogs mv.).  

Forberedelse

Læreren skal printe bingoplader, som bliver tilsendt fra Viborg Bibliotekerne. 

Læreren og elever skal finde bingobrikker eller overtregningstusch til hver elev.

Læreren skal snakke med eleverne om hvilken oplevelse de skal have  - og gerne tage en snak med eleverne om forskellige litterære genre og evt. om nyere børnelitteratur. 

 

Efterbehandling

Gå efterfølgende på biblioteket og lån nogle af de bøger, der var med i bingospillet. Udforsk evt. nogle af de nyere bøger, og giv eleverne opfordringer til at læse nogle af de titler, som blev præsenteret i bingospillet. 

Formål

Formålet med denne læringsaktivitet er at eleverne får kendskab til forskellig litteratur. De stifter bekendskab med genrebegrebet og får en forståelse af at litteraturen kan have mange ansigter, og at vi er forskellige i forhold til, om man kan lide gys eller hestebøger - og at litteraturen kan gemme på store oplevelser og erkendelser.

Eksempler fra Fælles Mål
Dansk - Der arbejdes med kompetenceområdet læsning, hvor eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.

Sted

Forløbet afvikles Online Via Teams men kan også bookes som et fysisk besøg på Hovedbiblioteket i Viborg, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg