Gratis

LEGO og programmering - indskoling

Beskrivelse

Stands! Du er arresteret! På denne dag skal eleverne skabe spændende fortællinger om sjove karakterer i et urbant miljø, hvor der både er politi og streetgangstere. Eleverne skal programmere LEGO Boost robotter til at agere begge roller, hvorfor de undervejs lærer en række grundlæggende principper for programmering – på en sjov måde!

Aktiviteter

Dagen lægger op til læring gennem leg og historiefortællinger, og eleverne arbejder med missioner, hvor de skal bruge erhvervede programmeringskompetencer til at nå i mål. Eleverne skal ikke bygge med LEGO, men programmere en LEGOboost-robot.

Forberedelse
  • Orienter eleverne om dagens program.
  • Aktiver elevernes forforståelse ved at tale med dem om dagens emne (programmering). Kender de ting fra deres hverdag, hvor der er brugt programmering? (Robotplæneklipper, robotstøvsuger, parkering i DOKK1 etc.). Vis evt. en video fra YouTube med robotten ”Asimo”. Har en robot følelser? Hvem bestemmer, hvad robotten skal gøre?
  • Se denne lille introvideo fra Naturvidenskabernes Hus: https://vimeo.com/284315340
  • Lav evt. en analog øvelse, hvor eleverne skal prøve at programmere hinanden fra et sted til et andet. De skal være sammen to og to og skal bruge kommandoerne ”lige ud”, ”venstre”, ”højre”.
Efterbehandling

For at skabe sammenhæng mellem besøget og elevernes læring på skolen, er det en god ide at koble deres oplevelser i Naturvidenskabernes Hus til et emne, I enten skal i gang med, er midt i eller har afsluttet.

Helt konkret kan I finde ideer til det videre arbejde med programmering på forskellige måder her: https://hourofcode.com/dk

Formål

Formålet med forløbet er, at dine elever opnår grundlæggende forståelse for blokprogrammering.

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens vej 1
8850 Bjerringbro
Tilmelding
Tlf.nr. 29715408
Tilmeldingsfrist
27.05.2019