Gratis

Grønne Sammen - Min bæredygtige butik

Beskrivelse

Kan man købe sig til mere bæredygtighed og et bedre klima?

I dette forløb skal i skabe jeres egen bæredygtige​ butik med fokus på trends i samfundet

Aktiviteter

Den globale verden, som vi kender den, er under pres både økonomisk og ikke mindst ifht. klima og
miljø. Virksomheder påvirkes klart af denne tendens, da de i stor udstrækning er nødt til at forholde sig til disse strømme og til stigende krav fra deres
kunder.

På dette forløb kommer eleverne til at arbejde med konceptudvikling, indretning og markedsføring, hvor de blandt andet skal udarbejde reklamemateriale til deres butik, fx
sociale medier, folder, pressemeddelelse og hjemmesider.

Alt er med et bæredygtigt fokus på, hvordan en butik kan være bæredygtig og klimabevidst.

Forberedelse

I kan eksempelvis i samfundsfag arbejde med bæredygtighed med et fokus på innovativ bæredygtighed.
I dansk eller sprogfag kan I med fordel undervise i kultur, behov og markedsføring med et bæredygtigt fokus. Hvordan omtaler (kanon-) litteraturen f.eks. en bæredygtig forretning - eller hvordan omtaler den ikke bæredygtighed?

Som skole kan I med fordel også inddrage FN's verdensmål.

Efterbehandling

I samfundsfag, dansk og sprogfagene kan I ligeledes tage forberedelsen op:

  • Fik eleverne en ny erkendelse? 
  • Er bæredygtighed i litteraturen, sproget og kulturen, som eleverne kiggede på inden besøget, omtalt på samme måde som dét, de så?
  • Hvordan vil I kommunikere denne erkendelse ud? F.eks. via. et fiktivt opslag på SoMe, som et læserbrev eller lign.

Formål

Formålet er, at eleverne får indblik i, hvad det vil sige at skulle drive en virksomhed ud fra
bæredygtige principper. 

Formålet er oplysning om bæredygtige butikker og forretninger.

Eksempler fra Fælles Mål
Dansk  - Der arbejdes med kompetenceområdet fremstilling, hvor eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale,  lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Samfundsfag - Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme  med forslag til handlinger. Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen  økonomi og samfundsøkonomien. Samt eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge  og problemstillinger.

Tilmelding

 

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
14.08.2020