Gratis

Grønne Sammen - Animation i udskolingen

Beskrivelse

Animationsmediet i det grønne arbejdstøj. Prøv fx at lav en animation om Bakterieresistens.

Animated Learning Lab kommer gerne ud og arbejder med netop det tema som I ønsker skal illustreres.

Aktiviteter

Naturfagslæreren underviser i hvad der sker ved overdreven brug af antibiotika og kroppen immunforsvar, signal proteiner, T-celler, makrofager og så videre og om bakteriers evne til at mutere.

I dansk laver eleverne i grupper af 2 til 4 en historie om det emne de lige har hørt om i naturfag.

De kan vælge at lave en naturfaglig oplysningsfilm og illustrere deres film ud fra naturvidenskabelige billeder de finder på nettet om emnet.

Det er også en mulighed at lægge emnet ind i en fortælling. Et narrativ. Ofte husker man bedre det man kan relatere sig direkte til.

En historie kunne være at bakterierne, der laves til små karakterer, opdager at de er genkendt af immunforsvaret, kroppens politi. Der er hængt plakater op af de farlige forbrydere. Bakterierne forklæder sig nu og kan bevæge sig frit i kroppen.

  • Figurerne klippes ud af pap og laves som små sprællemænd der er holdt sammen med læretyggegummi.
  • Baggrundene laves på A2 ark af karton.
  • Ipad'en eller smartphonen lægges på bordet. Fæstes evt. med læretyggegummi så den ligger stabilt.
  • Baggrunde og figurer lægges på gulvet.
Forberedelse

Del eleverne op i grupper inden vi kommer.

Lav evt. aftaler med kolleger om at lave et tværfagligt forløb:

Fx Dansk, Biologi.

Book Ipads eller smartphones med den gratis app der hedder Stopmotion studio installeret, 

A2 karton til baggrunde. Ugeblade og gamle bøger til at klippe i, eller mulighed for at printe på fotopapir fra nettet. (Man kan også klæbe det man skal bruge op på pap. Almindeligt papir er for tyndt at arbejde med)

Lærertyggegummi

Efterbehandling

Animationsteknikken der bruges er generelt stopmotion med forskellige visuelle designes. Stopmotion kan være lavet med ting som affald eller modellervoks. Et andet design er cut-out animation, der er lavet som flade figurer af pap med forskellige overlader.

https://www.youtube.com/watch?v=NPBw3mS6n1M

Formål

Animation kan illustrere alt. Vi kan gå ind i cellerne, kontrollere insekters opførsel, rejse ud i universet, gå under jorden, illustrere vands cyklus, m.m.

Med animation kan vi fortælle en appellerende historie ved at personificere for eksempel cellerne og indtrængende vira og skabe en krigs- og spionhistorie der foregår inde i kroppen.

Animationsmediet er samtidig meget konkret. Ved vi ikke hvad der sker og skal ske i vores animationsfilm, kan vi ikke animere det. Så ” knækker filmen” må eleverne ud og lave research.

De små animationer kan vises som formidling for elever der har arbejdet med andre emner under Grønne sammen og på den måde skabe det samme billede.

Animationsmediet kan bruges ind i alle fag, og egner sig fint til tværfaglige forløb.

Det er fx muligt at arbejde med emnet Affaldssortering i indskolingen, Bestøvning på mellemtrinet og Bakterieresidens i udskolingen, men emnerne er uendelige, så det kunne også være: Vands cyklus generelt, spildevands cyklus, et batteris tilblivelse og afslutning, strålings skader på huden osv.

Tilmelding

Kontakt Hanne Pedersen

Tlf.nr. 8755 4962
Tilmeldingsfrist
14.08.2020