Gratis

Engineering og Mikro:Bits

Beskrivelse

Eleverne træder i arbejdstøjet og arbejder med ingeniørernes arbejdsmetoder.

Hvordan sikrer vi, at vores kæledyr får præcis den rette mængde foder, når vi skal på ferie? Det gør vi ved at udvikle vores egen automatiske foderautomat!

Dine elever skal udvikle foderautomaten ved at arbejde undersøgende, innovativt og kreativt med den nyudviklede engineering-didaktik. Og de skal bruge Mikrobits til deres løsning!

Engineering i undervisningen har flere fordele. Blandt andet forstår eleverne naturfag bedre, når de 'arbejder med hænderne', og samtidig er det dokumenteret, at engineering-tilgangen er med til at øge elevernes motivation og interesse for naturfagene.

Engineering i undervisningen taler derudover ind i de 4 naturfaglige kompetencer.

Aktiviteter

Dagen forløber med undersøgelser, idegenerering, og en konstruktionsfase, hvor eleverne skal arbejde praktisk med en udfordring, der er særligt designet til dagen. 

Forberedelse

Forud for besøget skal I lave et lille introforløb, som ligger på DR.dk. I skal arbejde med de to dele ”start” og ”input”, som omhandler grundlæggende forståelse af, hvordan en kode læses, og hvilke mulige inputs, der findes.

Find forløbet her: https://www.dr.dk/skole/ultrabit/introforloeb-ultrabit

Efterbehandling

I kan efterfølgende arbejde med dette års Engineering Day-opgaver ”Byg boliger til Brasiliens Børn” og ”Byt beskeder med Micro:Bit”, som er særligt designede til mellemtrinnet. Skriv dig op i formularen på www.engineeringday.dk og få tilsendt opgaverne.

Formål

Formålet med dagen er, at eleverne opnår erfaringer med at løse et praktisk problem ved hjælp af Micro:Bits - engineering handler nemlig om at finde praktiske løsninger på praktiske problemer med inddragelse af teknologi!

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens vej 1
8850 Bjerringbro
Tilmelding
Tlf.nr. 29715408
Tilmeldingsfrist
24.04.2019