Gratis

Booktalks online 1. - 10. kl.

Beskrivelse

Viborg Bibliotekerne vil gerne sætte ekstra fokus på børn og unges læseglæde! Derfor vil børnebiblioteket tilbyde en ny onlineservice til alle kommunens skoler, hvor læsemotivation og læselyst er i højsædet. På Viborg Bibliotekernes Youtube-kanal vil formidlerne på børnebiblioteket løbende uploade små booktalks og opgaver, som lærerne kan bruge i dansktimerne og som et supplement til skolens læsebånd; alt sammen med det formål at understøtte skolernes arbejde med læselyst. 

Vi vil løbende udbygge og tilføje nye videoer til forskellige målgrupper og med forskellige genrer som fokus. 

Aktiviteter

Booktalks

Find Viborg Bibliotekernes Youtube-kanal via. dette link: https://www.youtube.com/playlist?list=PLXd8x8KDR3Q8bwW6tuo1_7WbzKdu4JTuf

På Youtube-kanalen kan du under "Playlister" finde playlisten: "Booktalks til grundskolen". Her vil alle booktalks og opgaver være placeret. 

Læreren udvælger en booktalk, som passer til klassetrin og genreønsker. Se booktalken sammen med eleverne, og lad eleverne låne en bog i digital form på eReolen GO, BookBites eller igennem det fysiske bibliotek. 

Opgave: Bookstagram

Når eleverne har læst en eller flere bøger, kan læreren introducere klassen til en bookstagram-opgave. Du finder en instruktionsvideo til bookstagrams her:  https://youtu.be/GjSBrYkPHHw?list=PLXd8x8KDR3Q8bwW6tuo1_7WbzKdu4JTuf

OBS det er ikke nødvendigt, at eleverne har en Instagram-profil. I kan eventuelt lave en klasseprofil, som administreres af læreren, eller blot lave jeres bookstagram i en word-fil, som kan printes ud og hænges op i klasselokalet eller på skolebiblioteket. 

Opgave: Læsechallenges

Læreren kan finde en instruktionsvideo til Læsechallegens her: https://youtu.be/Yzlwy-2UPok?list=PLXd8x8KDR3Q8bwW6tuo1_7WbzKdu4JTuf

Læsechallenge-ark, som skal udleveres til eleverne, rekvireres nedenfor i feltet "Undervisningsmateriale"

 

Opgave: BookBento

Hjælp dine elever igang med at lave en ny form for boganmeldelse. Her i form af en BookBento, som I kan hænge op i klassen eller på jeres skolebibliotek. Find instruktions- og inspirationsvideo her: https://youtu.be/THBf_ck_AYo?list=PLXd8x8KDR3Q8bwW6tuo1_7WbzKdu4JTuf

Forberedelse

Læreren skal på forhånd udvælge en video, som passer til elevernes alder og genreønsker.

Efterbehandling

Hvis I har lyst, kan I dele jeres bookstagrams med Viborg Bibliotekerne på Instagram. 

 

Formål

  • Den overordnede mission er at skabe læselyst og læseglæde hos børn og unge; at få dem til at (gen)opdage læselysten.
  • Eleverne får inspiration til gode bøger og lystlæsning.
  • Eleverne præsenteres for nyere romaner til målgruppen.

Eksempler fra FFM
Dansk - Der arbejdes med kompetenceområdet læsning, hvor  eeven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden og senere kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.

Undervisningsmateriale

Nedenfor findes link til Youtubekanalen, med Playlisten Booktalks til Grundskolen. Herfra kan du udvælge den eller de booktalks, som passer til dine elever

Tilmelding

Ingen tilmedling nødvendig