Fotodage 2. - 17. maj 2020

03.03.2020

Fotodage Viborg er en festival, der med udstillinger og aktiviteter hylder fotografiet i al dets mangfoldighed – som medie og som kunstart. Det er oplagt at inddrage flere af udstillingerne i undervisningen i fag som dansk, samfundsfag og billedkunst.

I undervisningen kan I fx inddrage Årets Pressefoto 2019, Politikens fotografers bedste billeder og Working Poor Road Trip, der vises på og ved Hovedbiblioteket i Viborg. Viborg Bibliotekerne og Viborg Kunsthal udbyder særlige læringsforløb i forbindelse med festivalen, som lige straks bliver beskrevet her på klcviborg.dk. Der er også rig lejlighed til at besøge udstillingerne på egen hånd. Festivalprogrammet offentliggøres samlet på fotodage.dk omkring 1. april. De enkelte udstillinger og arrangementer offentliggøres på festivalens Facebook-side som begivenheder allerede i løbet af marts.

Forløb under Fotodage: Fotomaraton for 6. og 7. klasse. Her skal eleverne bruge deres kreativitet og viden om fotografi som medie til at producere en række billeder med bevidst brug af forskellige virkemidler.