Forskningens Døgn i uge 17

10.03.2019

Igen i år er der mulighed for, at børnehaver og skoler i Viborg Kommune kan opleve, hvordan ny viden udvikles og implementeres ude i samfundet. Årets skoletema er LYD og børnehavernes tema er HJERNEN. Disse temaer understøttes af flere af udbyderne i Viborg på en række forskellige måder.

I samarbejde med lokale uddannelseinstitutioner, virksomheder, formidlings- og forskningscentre udbydes arrangementer til grundskoler og børnehaver i kommunen. Her får børnene mulighed for at få et kik på, hvordan ny viden indsamles og bruges ude i samfundet, og hvordan viden og teknologi gør ting lettere, bedre eller mere spændende. Kom og oplev mennesker, der til dagligt arbejder med at undre sig, indsamle viden, udnytte viden eller formidle viden, som kan forandre hverdagen.

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, så skynd dig at lægge billet ind på det tilbud, du finder mest interessant.

Se alle forløb under Forskningens Døgn