Gratis

Æblemosteri

Beskrivelse

Æblets historie går meget langt tilbage. Der har vokset vilde æbler i Danmark siden tidernes morgen. Æblet er vel stadig den mest spiste frugt i børnehaven, skolen mm. Denne dag undersøger vi æbletræet og dets frugt og laver sund og frisk most.

Aktiviteter

Vi plukker æbler og laver dem til lækker most med Naturskolens æblemoster. Mens vi plukker, kigger vi efter dyr og spor efter dyr på træet og på æblerne, måske er æbleviklerens larve flyttet ind, måske er der mariehøns og bladlus på bladene. Vi leger gamle lege med æbler. Vi laver æblematematik, når vi deler æblerne. Måske kan vi skrælle verdens længste skræl?

Har vi god tid kan vi lave mad med pulpen (restproduktet fra mostningen).

Forberedelse

Snak om æblet, når I sidder med børnene til frugtsamlingen. Prøv at smage forskel på de forskellige sorter.

Efterbehandling

Lav evt. stoftryk med overskårne æbler og lav skrumpehoveder af de æbler, I ikke fik spist.

Formål

At børnene får nære oplevelser med æbletræet, æblerne og de mange måder at bruge æbler på.
At børnene får oplevelser med en kort vej fra jord til bord.

Eksempler fra læreplanstemaer:
Natur, udeliv og science - Læringsmiljøet understøtter oplevelsen af levende organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Der samtales om oplevelser, forståelser og erfaringer med naturen.
Krop, sanser og bevægelse - Læringsmiljøet understøtter stimuleringen af barnets sanser.
Kultur, æstetik og fællesskab - Læringsmiljøet kan understøtte skabende virksomhed og æstetik via indtryk og udtryk.

Sted
Naturskolen i Viborg Kommune
Ravnsbjergvej 71
8800 Viborg