Energi Viborg

Præsentation

Energi Viborg leverer vand og strøm til boliger og arbejdspladser – primært i Viborg Kommune. Derudover producerer vi varme, som leveres til Viborgs fjernvarmebrugere af byens fire fjernvarmedistributører. Vores produktion af strøm og varme foregår blandt andet på det moderne og naturgasfyrede Viborg Kraftvarmeværk.

Foruden ansvaret for strøm, vand og varme står Energi Viborg for behandling af spildevand og for driften af gadelys og trafiksignaler.

Vi er med andre ord din lokale ”multiforsyningsvirksomhed”, som tager sig af hele din forsyning – herunder service og afregning. Det betyder, at du kan henvende dig ét sted for at få hjælp og rådgivning uanset om det drejer sig om kloak, strømforbrug, vandmåler, drikkevand eller gadelys.

Særligt om spildevand

Energi Viborgs datterselskab Energi Viborg Vand A/S varetager spildevandsforsyningen i Viborg Kommune. Udover opgaven med afledning og rensning af spildevand sørger selskabet for tømning af 6000 septiktanke på ejendomme, der ikke er tilsluttet kloaknettet.

Det samlede produktionsapparat består af ca. 1900 km forsyningsledninger, 260 pumpestationer, 230 åbne bassiner og 13 renseanlæg.

Renseanlæggene har i 2020 modtaget og renset ca. 12 mio. kubikmeter spildevand og produceret ca. 1600 tons slam (100 % tørstof).

Forløb udbudt af Energi Viborg

Grundskole

Ungdomsuddannelse