Kunstsamtale

Beskrivelse

Gennem en dialogbaseret omvisning oplever, diskuterer og forholder eleverne sig til den aktuelle kunstscene og de kunstneriske udtryk, der er del af den tid, de selv tilhører.

Med udgangspunkt i den aktuelle særudstilling tager kunstsamtalen afsæt i det konkrete møde, der opstår mellem eleverne, værkerne og underviseren.

Omvisningen tilrettelægges i samarbejde med underviseren og målrettes efter det specifikke klassetrin og ønsker.

Formål

Formålet med dette forløb er, at eleverne får kendskab til samtidskunsten – fra den danske og udenlandske kunstscene.

  • Formålet er, at eleverne lærer om samtidskunst og får en forståelse af forskellige medier, og at de bliver i stand til at samtale om kunsten.
  • Igennem kunstsamtalen får de en kulturforståelse og mulighed for at debattere samfundstendenser. De får indblik i forskellige medier og lærer at forholde sig til fx. videokunst, skulpturer eller konceptkunst.