Skræddersyede kunstforløb til dagtilbud og skole

29.12.2017

URO* skaber smukke og magiske eksperimenterende kunst- og kulturworkshop for både dagtilbud og skoler. URO* skaber en verden, et æstetisk undersøgelsesrum, som danner en rammefortælling og en stemning, der drager børnene ind i en legende verden, hvor det er muligt at eksperimentere med materialer og dets former, farver og funktioner.

Et æstetisk undersøgelsesrum kan handle om alt mellem himmel og jord. I et æstetisk undersøgelsesrum kan man dykke ned i eksempelvis TRÆ. Hvad er træ? Hvordan skabes et træ? Hvad kan vi med træ? Hvordan duftes, smages og mærkes et træ? Eller børnene kan lege med SKYGGER. Hvem er min skygge? Hvordan ser den ud? Hvad kan jeg med min skygge? Og har den mon venner? 

Meget kan altså lade sig gøre i et æstetisk undersøgelsesrum, og vi ved sjældent, hvad der sker, men vi sætter en ramme, som er en æstetisk undersøgelse af begreber, ting, fortællinger eller noget helt tredje.

URO* ønsker at skabe en følelse af at være en del af noget større. Derfor skabes der oftest et fælles kunstværk som en del af processen, hvor hvert barn sammen med andre har givet noget af sig selv til værket.

Et æstetisk undersøgelsesrum kan varer lige fra 1 time til flere dage og planlægges i samarbejde med lærerer og pædagoger. Hvert rum er derfor skræddersyet til netop den enkelte klasse eller dagtilbud.

Bag URO* står Mejse Eva Damsø Jeppesen og Ditte Lundsgaard Nielsen, som begge har mange års erfaring i arbejdet med og skabelse af børnekultur.

Se forløb til dagtilbud.

Se forløb til grundskolen