Entreprenante forløb i virksomheder

06.11.2017

Cesso har udviklet et projektkatalog med entreprenante undervisningsforløb til ungdomsuddannelser. Forløbene styrker elevernes innovative kompetencer og giver dem indblik i, hvordan gymnasiets fag kan komme i spil i 'den virkelige verden'. Forløbene foregår i forskellige virksomheder og udbydes i skoleåret 2017/2018.

Opgavekataloget indgår som en del af Region Midtjyllands initiativer for ungdomsuddannelserne under overskriften 'Innovation i praksis'. Opgavekataloget er et tilbud til regionens ungdomsuddannelser og indeholder konkrete udfordringer, formuleret af forskellige samarbejdspartnere, som kan danne grundlag for entreprenante samarbejds- og undervisningsforløb.

Det er muligt at benytte alle forløb og virksomheder. Fra Viborg er der opgaver vedrørende sundhed og pædagogik hos Jobigen samt Pleje- og omsorgscenter Liselund. Læs mere om forløbene i Projektkataloget.

Læs mere om Cesso, Center for Entreprenant Samarbejde mellem Skoler og Omverdenen.