Gratis

Træ og bæredygtighed

Beskrivelse

DaVeCo arbejder med træfiner og har fokus på bæredygtig produktion. I forløbet er der mulighed for at kæde et virksomhedsbesøg med de fællesfaglige fokusområder: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget og Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer samt Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Aktiviteter

Under et besøg hos DaVeCo vil I blive vist rundt på virksomheden, hvor I vil blive introduceret til virksomhedens produkter: Træfinérer. I vil præsenteret for en række forskellige trætyper og deres anvendelsesmuligheder. Eleverne vil lære om, hvordan oprindelsesland, vækstbetingelser og jordbundsforhold kan være med til at påvirke træets kvalitet.

Under besøget kan I høre om, hvorfor bæredygtighed er en kerneværdi hos DaVeCo, og hvordan DaVeCo sikrer, at de kun anvender bæredygtigt træ i deres produktion.

I vil møde medarbejderne og høre om, hvad det kræver at arbejde inden for træindustrien.

Forberedelse

Det er en fordel, at eleverne har kendskab til biodiversitet og bæredygtigt skovbrug.

I kan evt. læse mere hos interesseorganisationen Rainforest Alliance eller omkring FSC certificering af træ - begge sider er på engelsk.

Der er også inspiration at hente hos Skoven i Skolen, Genplant Planeten

Efterbehandling

Besøget kan bruges til perspektivering af emner som bæredygtig produktion og udledning af stoffer til naturen. I kan også brede forløbet ud til træindustien - bliv inspiret på Træ- og Møbelindustriens hjemmeside.

Formål

At eleverne bliver bevidste om, hvordan man anvender naturmaterialer i produktionen på bæredygtig vis. Herunder at eleverne kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Eksempler fra Fælles Mål
Geografi Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion.
Biologi Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling.

Sted
DaVeCo
Industrivej 23
8800 Viborg
Undervisningsmateriale

Besøget hos DaVeCo passer rigtig godt sammen med et undervisningsforløb i det fællesfaglige fokusområde: Produktion med bærdygtig udnyttelse af naturgrundlaget. På Gyldendals online portal kan du lade dig inspirere af en række undervisningsforløb relateret til dette fællesfaglige fokusområde.

UU Viborg har udviklet materiale, som kan benyttes som supplement til forløb i samarbejde med virksomheder. Et materiale som understøtter Uddannelse og Job undervisningen.

Tilmelding