Kommunalpolitik, kildekritk og kodning

14.09.2017

Viborg Bibliotekerne skaber i øjeblikket mange nye forløb. Aktuelt er blandt andet forløbet '#Hvis jeg var borgmester', der i forbindelse med kommunalvalget vil være med til at åbne elevernes øjne for egne synspunkter i lokal og relevant sammenhæng. Forløbet 'Bibliotekspræsentationer' giver bl.a. inspiration til læsning og kildekritik og kan tilpasses klassetrin. 'Hour og Code' er et forløb om computerforståelse, programmering og kodning for 6. klasse.

#Hvis Jeg Var Borgmester

Kommunalvalget står for døren, og dets resultat har en væsentlig indflydelse på vores hverdag i kommunen, og det vil Viborg Bibliotekerne gerne sætte fokus på! I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med kommunalpolitik, de kommer til at forholde sig til deres egne synspunkter i en lokal og relevant sammenhæng - og har også muligheden for at blive bragt i Viborg Stift Folkeblad og dermed bruge deres demokratiske ret. Du kan læse meget mere om forløbet her

Bibliotekspræsentationer

Det er essentielt for alle skolebørn at kende til bibliotekets tilbud og den verden af materialer, som er til rådighed. Derfor tilbyder Viborg Bibliotekerne bibliotekspræsentationer, hvor hvert forløb er tilpasset klassetrin, og hvad der er relevant og nødvendigt for eleverne. Dette strækker sig fra at lære at låne, at få inspiration til læsning, til at blive skarpere til kildekritik og forholde sig refleksivt til informationer. Læs mere om 'Lånerleg' for indskolingen her, 'Det spøger' for mellemtrin her og 'Knæk Koden & kildekritik' for udskolingen her.

Hour of Code

Kodning og computerforståelse er kommet på skoleskemaet, og det vil vi gerne støtte op om! Derfor dedikerer vi hele uge 49 til Hour of Code, som er en verdensomspændende bevægelse, der har til formål at sætte fokus på programmering for skoleelever. Aktiviteten er målrettet 6. klasseselever, hvor de først vil få en indføring i tekst- og blokbaseret programmering, hvorefter vi vil stå for en workshop i micro:bit, som bygger på den programmering, de lige har beskæftiget sig med. Læs mere her.