Gratis

Sønæs og vandets kredsløb

Beskrivelse

Sønæs et et godt sted som ramme for at afprøve forskellige undersøgelsesmetoder i Natur/Teknologi eller biologi.

På Sønæs laver vi aktiviteter om vandets kredsløb, klimaforandringer og/eller målinger af vandkvalitet.

Vi bliver klogere på jeres valgte fokus gennem undersøgelser og leg.

Aktiviteter

Med Sønæs som base kommer vi i løbet af dagen ind på vandets overordnede kredsløb, opbygningen og funktionen af Sønæs, og vi undersøger vandkvaliteten på Sønæs enten vha. kemiske undersøgelser eller indsamling af dyr.

Vi tilpasser dagens indhold og niveau efter jeres behov.

Vi kan for eksempel undersøge vandkvaliteten i rensedammen, idet dyrelivet og andre faktorer bruges til at vurdere vandets iltforhold.

Eleverne  får viden om: Klimatilpasning til øgede regnmængder; rensedammens opbygning og funktion; koblingen mellem iltindhold og indikatorarter; koblingen mellem vandkvalitet og iltforhold, herunder nitrat- og phosphat-belastning.

Det praktiske arbejde på Sønæs understøtter denne teoretiske viden ved: Artsbestemmelse af ferskvandsdyr i rensedammen; Vurdering af iltindhold ud fra indhold af indikatorarter, syn og lugt; Eksperimenter og lege; Sammenholde data med rensedammens funktion; Reflektere over rensedammens funktioner i forhold til klimatilpasning og vandmiljøet.

Bevægelse: Forvent en dag med middel bevægelse

Stikord: Klima, insekter, økologi, vandets kredsløb, indikatorarter, rensningsanlæg

Forberedelse

Inden besøget kan I have arbejdet med undervisningsforløbet ”Dyrelivet i rensedammen” om klimatilpasning fra Skoven i Skolen.

Afhængig af jeres tema for dagen, kan I arbejde teoretisk med temaer og begreber.

Hvis I arbejder med funktionen af regnvandsbassiner og rensedamme eller klimaforandringer, kan I evt. se filmen om "Separatkloakering" (også vedhæftet under 'Materialer').

Orientér jer deuden på En god dag med Naturskolen

Efterbehandling

Hjemme på skolen kan I arbejde videre med emner eller begreber fra dagen eller lave den efterbehandling, som er foreslået i materialet fra Skoven i Skolen.

Formål

Formålet med aktiviteten er, at eleverne stifter bekendtskab med vandets vej fra nedbør, til det løber ud i Søndersø. Samtidig får eleverne en forståelse af, hvordan et klimatilpasningsanlæg som Sønæs fungerer.

Desuden har forløbet til formål
- at eleverne får kendskab til konkrete foranstaltninger til klimasikring.
- at eleverne prøver kræfter med forskellige undersøgelsesmetoder

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi, efter 4. klasse
Der arbejdes indenfor kompetenceorådet 'undersøgelse', hvor eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

Natur/teknologi, efter 6. klasse
Der arbejdes indenfor kompetenceorådet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse.

Biologi 
Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.

Fysik/kemi 
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.

Sted
Sønæs
Sønæsvej 4A
8800 Viborg

Vi mødes ved "Pumperne", som er ved broen ud til Søndersø, i nord-østlige hjørne af Sønæs.

Undervisningsmateriale

På Skoven i Skolen kan du finde materiale til forberedelse og efterbehandling af emnet.

Tilmelding

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

Tilmelding