Reformationsjubilæum

06.02.2017

1. marts 2017 kl. 9-13.30 ved Domkirkepladsen - for indskoling og mellemtrin. Kom og oplev reformationen med alle sanser! Programmet er sendt ud til alle skolerne i Viborg Stift. Der er aktiviteter med og uden tilmelding.

Domkirkepladsen vil summe af liv og aktiviteter målrettet børn i daginstitutioner
samt indskoling og mellemtrin. OBS: nogle af aktiviteterne kræver tilmelding. Deadline for
tilmelding fredag den 3. februar 2017 - der vil også være mange aktiviteter, der ikke kræver forudgående
tilmelding:

• Mød folk der går klædt som for 500 år siden.
• Se hvordan man arbejdede i en smedje, og hvordan man lavede papir.
• Tag Virtual Reality briller på og se en film om reformationen. Prøv også at lave en kort optagelse selv.
• Kast dig ud i at skrive med fjer og blæk og hemmelig skrift.
• Få trykt dit navn med løse typer eller lav et laksegl med et stempel i.
• Besøg reformationslastbilen, som holder på pladsen, og oplev filmede fortællinger om reformationen.
• Oplev den symbolske egetræsport, som på dagen dekoreres med Lutherroser og egeblade i keramik
lavet af indskolingselever og børnehavebørn.
• Få smagsprøver på mad og drikke fra reformationstiden, og kage og saftevand i et af de opstillede
telte.

Alle aktiviteter er gratis med undtagelse af omvisning på Skovgaard Museet.

Yderligere information