Gratis

Besøg et moderne rensningsanlæg

Beskrivelse

Find ud af, hvad der sker med vandet, når det forlader et hus. Viborg Energi tilbyder rundvisninger på kommunens rensningsanlæg.

Aktiviteter

Normalvis starter vi med en præsentation/introduktion indendøre og så en rudnvisning på selve renseanlægget bagefter. Grundet covid19 vil vi dog udelukkende, når vi igen må modtage besøg, vise rundt udendørs.

Forberedelse

Besøget på rensningsanlægget kan indgå i et forløb om det fællesfaglige fokusområde Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Forbered gerne spørgsmål til rundviseren.

Efterbehandling

Tal om, om der er noget, I vil gøre anderledes i fremtiden. Lav evt. jeres eget informationsmateriale (plakat, folder, film, quiz) med gode råd til skolen eller forældre. Er det fx en god ide at smide hår i toilettet?

Formål

Formålet er, at eleverne ved, hvordan et moderne rensningsanlæg virker. Eleverne bliver bevidste om, hvor det beskidte vand bliver af efter toiletbesøg, tandbørstning, tøjvask og rengøring.

Eksempler fra Fælles Mål
Natur og teknologi Eleven har viden om vandets kredsløb. Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed.
Biologi Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
Fysik/kemi Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer.

Sted

Nedenstående anlæg er særligt egnede, hvis man ønsker at se og få forklaret, hvordan et morderne renseanlæg virker og fungerer:

Centralrenseanlægget i Bruunshåb, Vibækvej 41, 8800 Viborg
Bjerringbro Renseanlæg, Østre Omfartsvej 6, 8850 Bjerringbro 
Karup Renseanlæg, Åhusevej 5, 7470 Karup
Bjerregrav Renseanlæg, Møllebækvej 13, 9632 Møldrup

 

Undervisningsmateriale

Find inspiration til undervisningen på Meebook ved at søge på: klc viborg 003
Søg fra alle institutioner.

Film om renseanlæg

Tilmelding

Aftale om rundvising kan ske på tlf. eller mail til Gitte Henneberg

Tlf.nr. 27 53 54 22