Book online

Anden Verdenskrig

Tysker depot i Undallslund Skov

Beskrivelse

Undallslund skov spiller en central rolle i efterkrigstidens Danmark:
Under Anden Verdenskrig blev den nordvestlige del af skoven brugt som militærlejr af de tyske besættelsestropper. Tyskerne byggede bunkers og andre faciliteter i området.
I årene umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning blev 103 personer, heraf to kvinder, dømt til døden for landsforræderi. 46 af dommene blev eksekveret. 16 af de dødsdømte, de dømte fra Fyn og Jylland, blev henrettet i Undallslund skov i perioden 8. oktober 1946 til 12. juni 1949. 

Omdrejningspunktet for dagen er dilemmaet omkring brugen af dødstraf.
 

Aktiviteter

Vi starter dagen med at opridse situationen og stemningen i Danmark i tiden omkring Anden Verdenskrig.

Herefter går vi ud i den del af Undallslund skov, hvor de tyske besættelsestropper etablerede militærlejr. 

I løbet af dagen oplever eleverne at være modstandsfolk, tyske soldater og jernbanesabotører m.fl.
Vi arbejder med de etiske dilemmaer omkring brugen af dødsstraf under og efter besættelsestiden.

Vi undersøger de tydelige tegn fra besættelsestiden, der er i Undallslund. Vi kommer ind på de historiske hændelser i forbindelse med retsopgøret efter krigen, hvor 16 værnemagere blev henrettet i Undallslund Plantage. Dagens aktiviteter er legende, men alle med bagrund i historiske hændelser.

Bevægelse: Forvent en dag med høj bevægelse, vi går ca. 5 km.
Stikord: Samarbejde, dødstraf, besættelsestiden

Forberedelse

Som forberedelse til dagen har I arbejdet med temaet Anden Verdenskrig, og I har haft en lokalthistorisk vinkel på besættelsestiden.
Snak gerne på forhånd med eleverne om, hvad et dilemma er.

Orientér jer desuden på En god dag med Naturskolen

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, kobles det til et emne, I arbejder med, før og efter forløbet i den åbne skole.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Efterbehandling

Hjemme på skolen kan I arbejde videre med de problemstillinger, vi har rejst i løbet af dagen eller undersøge de lokale historiske begivenheder omkring Anden Verdenskrig nærmere.

Formål

Formålet med forlbet er, at eleverne får lokalhistorisk viden om Anden Verdenskrig, og om dilemmaet om genindførelsen af dødsstraf i efterkrigstidens Danmark.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Historie, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Med særligt fokus på 'det lokale, regionale og globale'.

Historie, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Med særligt fokus på 'kronologi, brud og kontinuitet'.

Samfundsfag - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'Sociale og kulturelle forhold', hvor eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Med særligt fokus på 'socialisering'.

Sted
Naturskolen i Undallslund
Kapt. Undallsvej 1
8800 Viborg
Tilmelding

Forløbet kan bookes nedenfor på udvalgte datoer og tidspunkter.
Ønskes alternativ dato eller tidspunkt, sendes en ansøgning via denne BLANKET.
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

Tilmelding