Fuldt booket

Grøn Rejse

Beskrivelse

Kom med på Grøn Rejse på Asmildkloster Landbrugsskole

Forløbet er et heldags tilbud, hvor klassen får indblik i forskellige elementer i landbrugserhvervet og møder hverdagen på en landbrugsskole.

Undervejs laver eleverne opgaver der er af praktisk art, der f.eks. handler om at tilberede frokost i skolehavens udekøkken af sæsonens råvarer, indsigt i dyrevelfærd va oplæg og gårdbesøg, teamwork via lege og opgaveløsning faciliteret af landbrugsskolens elever.

    Aktiviteter

    Forløbet består af aktiviteter der giver indblik i landbrugsuddannelsens indhold og opbygning, samt indsigt i landbrugserhvervet og dets sammenhæng med verdensmål.

    Forløbet indeholder:

    • Intro til landbrugsuddannelsen og erhvervet.
    • Aktiviteter med klimakloge fødevarer og tilberedning af egen frokost i skolehaven. 
    • Aktiviteter med dyrevelfærd og gårdbesøg.
    • Farmerrace - et indblik i livet på skolehjemmet og møde med skolens egen elever.
    • Dagen afsluttes med spisning på skolehjemmet.
    Forberedelse

    Som forberedelse kan I med fordel snakke om, hvad landbruget er, og hvilket kendskab eleverne har til uddannelsen og erhvervet.

    Efterbehandling

    For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
    Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

    Formål

    Formålet med besøget er at eleverne får et indblik i landbrugsuddannelsen, landbrugserhvervet og hverdagen på en landbrugsskole med skolehjem. 
     

    Eksempler fra Fælles Mål

    Natur og teknologi - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.

    Madkundskab - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fødevarebevidsthed', hvor eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Med særligt fokus på 'råvarekendskab'

    Biologi - Der arbejdes med kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Med særligt fokus på 'anvendelse af naturgrundlaget'.

    Uddannelse og Job, efter 6. klasse - Der arbejdes med kompetenceområdet 'fra uddannelse til job', hvor eleven kan beskrive sammenhæng mellem uddannelser og job.

    Uddannelse og Job, efter 9. klasse - Der arbejdes med kompetenceområdet 'fra uddannelse til job', hvor eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

    Sted
    Asmildkloster Landbrugsskole
    Asmildklostervej 1
    8800 Viborg
    Tilmelding

    Der udbydes 4 forløb efterår og 4 forløb forår.

     

    Tlf.nr. 21383143