Gratis

Skumhåndbold 24/25

Beskrivelse

Vil jeres klasse gerne have en introduktion og en turnering i skumhåndbold i forbindelse med idræt eller en aktivitetsdag, så kan dette tilbud være noget for jer. 

Aktiviteter

Der vil være introduktion af skumhåndbold og forklaring af regelsæt.

Efterfølgende opsætter vi en turnering, som alle kan deltage i.

Ungdomsskolen stiller udstyr til rådighed.

Forberedelse

Giv god besked om påklædning.
Det er nemlig en stor fordel, hvis alle møder op i idrætstøj og medbringer drikkedunk.

Efterbehandling

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I skal i gang med, er midt i eller lige har afsluttet.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevant forløb på Gyldendals idrætsportal.

Formål

Forløbet skal give eleverne en god oplevelse med det formål at fremme bevægelsesglæde, sammenhold og indsigt i nye former for sport og bevægelse.

Eksempler fra Fælles Mål:

Idræt, efter 7. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Med særligt fokus på 'boldbasis og boldspil' og 'løb, spring og kast'.

Idræt, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Med særligt fokus på 'boldbasis og boldspil' og 'løb, spring og kast'.

Undervisningsmateriale
Tilmelding

Tilmelding foregår via mail til fritid [dot] ungdomsskolen [at] viborg [dot] dk
(Efter tilmedlingsfristens udløb er I velkomne til at forhøre jer om ledige tider hos projektleder Martin Trankjær på tlf. 20743282)

Tlf.nr. 20743282
Tilmeldingsfrist
10.06.2024