Gratis

Tal i butikken - MENY Viborg

Beskrivelse

Besøg MENY i Viborg og lær, hvordan butikken arbejder med salg, tilbud og priser.

I dette undervisningsforløb til matematik vil eleverne få et indblik i, hvordan man bruger matematik til at drive en butik og sælge varer.

Eleverne træner gennem forløbet regning med naturlige tal og matematiske forklaringer.

Aktiviteter

I undervisningsforløbet "Tal i butikken” skal eleverne lære om, hvordan man kan bruge matematik til at drive en butik og sælge varer, for at give en forståelse af, hvordan matematik kan anvendes i praksis. Forløbet har en undersøgende arbejdstilgang, hvor fokusset er, at eleverne selv skal ud og finde nødvendige oplysninger for at løse opgaverne og præsentere disse.

Der lægges op til at eleverne ser/får fortalt om følgende på besøget hos MENY Viborg:

-Mersalg
-Tilbud
-Forskellen på salgspris og fortjeneste 
-Placering af varer
-Kampanger og konkurrencer

Forberedelse

Undervisningsforløbet starter hjemme på skolen, hvor klassens lærer(e) forestår undervisning ud fra vedhæftede plan.
Det fortsætter med et besøg hos MENY i Viborg og afsluttes med undervisning hjemme på skolen.

Det giver eleverne et hands-on indtryk af, hvordan det, de lærer i klassen, hver dag bruges i verden omkring os.

Forløbet er udviklet, så det opfylder Fælles Mål for matematik, samt uddannelse og job.

Efterbehandling

Med udgangspunkt i virksomhedsbesøget afsluttes forløbet med et forsøg hjemme på skolen.

 

Følgende forløb på Gyldendals matematikportaler, kunne være meningsgivende at ligge i forlængelse af dette forløb:

3. klasse:
Tal til 9999 Matematik 0-3 Gyldendals fagportaler
Minus Matematik 0-3 Gyldendals fagportaler
Tal og talmønstre Matematik 0-3 Gyldendals fagportaler

6. klasse:
Om overslagsregning Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler
Om stigninger og fald Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler
Tal og regningsarter Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler
Tal og regningsarter Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler

 

 

 

Formål

Eksempler for Fælles Mål:

Matematik, efter 3. klassetrin

  • Der arbejdes med kompetenceområdet 'tal og algebra', hvor eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal.
  • Der arbejdes med kompetenceområdet 'matematiske kompetencer', hvor eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik.

Matematik, efter 6. klassetrin

  • Der arbejdes med kompetenceområdet 'tal og algebra', hvor eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger.
  • Der arbejdes med kompetenceområdet 'matematiske kompetencer', hvor eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. 

Se desuden lærervejledning for færdigheds-/vidensområder og mål.

Sted
MENY i Viborg
Marsk Stigs Vej 1b
8800 Viborg
Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale

Undervisningsmaterialer kan findes her: 
Tal i butikken – Skolen (aabenvirksomhed.dk)

Tilmelding

Kontakt virksomheden for at aftale besøg:
Tal i butikken

Eller Bettina Andersen på BEA [at] da [dot] dk.