Gratis

Darwin og blomsternes evolution

Beskrivelse

I fællesskab kobler vi Darwins evolutionsteori til den nære natur, gennem elevernes egne, grundige undersøgelser af forskellige plantearter. Gerne i jeres lokalområde.

Aktiviteter

Ligesom Darwin gjorde det, skal eleverne ud i felten og finde, undersøge samt beskrive ”nye” arter. Vi fokuserer på blomsterplanter og bruger begreber inden for botanik og systematik. Vi ser på, hvad det er for nogle planter vi har fundet og hvilke familier de tilhører. Med andre aktiviteter sætter vi det i perspektiv til Darwins evolutionsteori og snakker om, hvorfor blomsterne ser forskellige ud. Vi arbejder med livets opståen og planternes udvikling med udgangspunkt i en tidslinje.

Brug for en kort introduktion til systematikken og det at nøgle arter? Naturvejlederen kommer gerne ud til et kort forløb (2 timer) på et grønt område nær skolen.
Vil I mere i dybden, arbejde med både systematik, bestemme arter, planternes evolution, book 3-4 timer, gerne på Hald.

Bevægelse: Forvent en dag med middel bevægelse

Stikord: Charles Darwin, blomsterplanter, tilpasninger, bestemmelsesnøgler og biodiversitet.

Forberedelse

Fortæl og læs om Charles Darwin og evt. Carl von Linné før besøget. Hvordan var de med til at udbrede den systematiske undersøgelse af naturen og hvad har det betydet for vores viden om naturen?

I kan med fordel også læse om blomsterplantens opbygning og dens forskellige dele, fx bægerblade, kronblade, støvblade og støvfang. Disse begreber skal eleverne bruge på dagen. Find eventuelt inspiration om blomster plantens opbygning på skoven-i-skolen.dk.

En god dag med Naturskolen

Efterbehandling

Hjemme på skolen kan I arbejde videre med at bestemme planter fra lokalområdet vha. de begreber, der introduceres på dagen. I kan dykke mere ned i, hvordan planterne bliver bestøvet og danner frugter/frø, eller I kan snakke om betydningen af, at naturen rummer en stor biodiversitet.

Formål

  • At eleverne får et indtryk af den diversitet af blomsterplanter, som omgiver dem.
  • At eleverne får et kendskab til de enkelte planters overordnede systematiske tilhørsforhold.
  • At eleverne kan perspektivere Darwins evolutionsteori til naturen i deres lokalområde.

Eksempler fra Fælles Mål
Natur/teknologi - Der arbejdes indenfor kompetenceområderne undersøgelse og perspektivering.

Biologi - Der arbejdes indenfor kompetenceområderne undersøgelse og perspektivering samt inden for fagområdet evolution.

Sted
Naturskolen i Viborg Kommune
Ravnsbjergvej 71
8800 Viborg

Gerne hos jer, Naturskolen ved Hald eller andre blomsterige steder.

Tilmelding

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

Tilmelding