Gratis

Privatøkonomi

Beskrivelse

På kurset vil du og dine klassekammerater få indblik i, hvordan man styrer sin økonomi som privatperson.
Hvordan undgår vi at ende i tv-serier som Luksusfælden?

Aktivitet
Vi ser på to overordnede områder nemlig de ”hårde” og de ”bløde”. Under de hårde kigger vi bl.a. budget, renter, rettigheder/pligter ved køb og div. faldgrupper ved lån. Under de bløde ligger bl.a. behov og motiver ved køb – lige som vi ser på reklamers påvirkninger.

Vi tager udgangspunkt i elevgruppens egen privatøkonomi, hvor de yngste elever knap har egen økonomi – mens mange af de ældste elever er i gang med både at tjene egne penge, og ikke mindst at bruge dem. Undervisningen vil primært varetages af en økonom – suppleret med en jurist, der tager sig af det retlige.

Ved tilmelding kontakt Jørgen Høgh Andersen - se kontaktoplysninger under tilmelding.

Forberedelse
I kan evt. se et klip fra Luksusfælden forud for besøget.

Desuden kan eleverne med fordel arbejde med:
- begrebet rente 
- opsparing og lån i forløbet 'Økonomi og vækst' på matematik.gyldendal.dk - se under materialer.

Efterbehandling
- I Matematik kan der arbejdes videre med temaet 'Økonomi og vækst' - se under materialer.
- I Samfundsfag arbejdes med forløbet på gyldendal 'Arbejdsmarkdet' og 'Jobs i Danmark' - se under materialer.
- I Dansk kan der arbejdes videre med forløbet på gyldendal 'Reklamer' - se under materialer.

 

Formål

Formålet med denne dag er at give eleverne et indblik i privatøkonomiens muligheder.

Forløbet lægger op til følgende kompetencemål i faget matematik:
Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik.

Forløbet lægger op til følgende kompetencemål i faget samfundsfag:
Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.

Forløbet lægger op til følgende kompetencemål i faget dansk:
Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Sted
Vinkelvej 20
8800 Viborg
HHX, Mercantec

Vi mødes ved hovedindgangen.

Tilmelding