Gratis

Luther roser og ege ønsker

Beskrivelse

Den 1. marts blev reformationsfejringen i Viborg skudt i gang. 500 børn havde tilmeldt sig projektet ’Luther roser og ege ønsker’ og bidrog til udsmykningen af en 4 meter høj egetræsport. Det var en kæmpe succes, så derfor gør vi det igen!

I 2017 fejrer vi 500 året for reformationen, og i den forbindelse har I mulighed for at deltage i reformationsprojektet ’Luther roser og ege ønsker’, hvor børn i alderen 3-13 år bidrager til udsmykningen af en 4 meter høj egetræsport. Ideen er, at alle børn laver en rose eller et egeblad i keramik og præger dem med deres eget personlige symbol. Blade og blomster sættes på en stor egetræsport, som bliver et vartegn for reformationen og et spektakulært billede på børns mangfoldige og individuelle kunstneriske skaben.
Vil I være med i reformationsprojektet og bidrage med keramik roser og egeblade til egetræsporten?

Foberedelse
Inden tilmeldinge, skal du overvejel følgende:navn på institution
navn, e-mail og mobil på kontaktperson
antal deltagende børn og alderstrin

Aktivitet
Der laves keramik roser og egeblade i egen institution.
Der er udarbejdet inspirationsmateriale til forløbet samt instruktionsvideo. Se venligst vedhæftede materiale for mere information.Inspirationsmaterialet er primært udviklet til børnehaver og indskoling, men vil også kunne bruges som oplæg til et forløb med mellemtrinnet. Den kunstneriske proces med at lave blade og blomster henvender sig til alle. Såfremt der er tilmeldinger nok, udbydes en gratis workshop med kunstner Susanne Ahrenkiel til lærere og pædagoger, som her har mulighed for at lære at lave keramik roser og egeblade. Oplys ved tilmeldingen, om I ønsker at være med på workshoppen, der afholdes d. 21/9 kl. 10:00-12:00.

Egetræsporten stilles op igen:

31. oktober til Reformationsafslutningen - ’Viborg Vågner’ på Domkirkepladsen

Udover at aflevere deres keramik roser og egeblade på Domkirkepladsen d. 31. okt., inviteres børnene også med til morgensang i Domkirken kl. 9:00. Da der ikke er ubegrænsede pladser til morgensang, reserverer vi plads til de deltagende børn, som fordeles efter ’først til mølle’ princippet.

Formål

Materialet tager udgangspunkt i faget kristendom og skal fremme og imødekomme elevernes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen. Igennem forløbet skal eleverne tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om almene tilværelsesspørgsmål. Eleverne får en grundlæggende indsigt i, hvad kristendommens grundformer er og kan genkende og beskrive symboler, samt forklare deres betydning. Eleverne tilegner sig ved samtale, kreative processer og diskussioner en viden om en vigtig historisk figur, Martins Luther, reformationen, de kristne grundbegreber og symbolernes betydning. Der arbejdes særligt med følgende begreber: tro, tvivl, tilgivelse, barmhjertelighed, kærlighed, håb, liv og død.

 

Sted

31. OKTOBER 2017:
Reformationsafslutningen på Domkirkepladsen
Deadline for tilmelding 15. sept. 2017

Kreative forløb i institutionerne i perioden op til afleveringen.

Tilmelding til dora@kulturprinsen.dk

Undervisningsmateriale
Inspirationsmaterialet er primært udviklet til børnehaver og indskoling, men vil også kunne bruges som oplæg til et forløb med mellemtrinnet. Materialet indeholder tekster med tilhørende opgaver, lærervejledning samt manual og udførlig instruktionsvideo til den kunstneriske proces.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
15.09.2017