Gennem en dialogbaseret omvisning oplever, diskuterer og forholder eleverne sig til den aktuelle kunstscene og de kunstneriske udtryk, der er del af den tid, de selv tilhører.
Med udgangspunkt i den aktuelle særudstilling tager kunstsamtalen afsæt i det konkrete møde, der opstår mellem eleverne, værkerne og underviseren.
Omvisningen tilrettelægges i samarbejde med underviseren og målrettes efter det specifikke klassetrin og ønsker.
Formålet med dette forløb er, at eleverne får kendskab til samtidskunsten – fra den danske og udenlandske kunstscene.